Min HistorieVisuelle værktøjer

Derfor er jeg glad for min søster er Autist

Af 29. oktober 2015 One Comment

Min dejlige lillesøster blev født da jeg var 5 år gammel, og jeg havde glædet mig helt vildt til hun kom til verden. Allerede dengang havde jeg mit moder-gen og tanken om at være med til at passe en lille bitte baby var fantastisk. Da hun kom var jeg forelsket ved første blik, og var fast opsat på at hjælpe med ALT hvad der havde med sådan en størrelse at gøre.

Min mor havde endda forberedt mig på hvordan man gjorde, og derfor var jeg helt klar til at tage min storesøster rolle på, da dagen endelig kom.

I bilen på vej på hospitalet besluttede jeg at hun skulle hedde Rikke – og det blev hendes navn.

Da hun skulle i bad var jeg dér
Når hun skulle skiftes var jeg dér
Når hun skulle puttes var jeg dér
hvad end vi skulle lave, så var jeg dér.

 

En dag havde jeg fået lidt for meget mod på dér der storesøster noget.

Min mor kom ind i stuen for at hente min søster Rikke, 14 dage gammel.
Rikke som før havde ligget i en baby sækkestol… var væk!
Mor er ved at gå i panik, hun kan jo ikke bare forsvinde!
Hun burde ikke engang kunne røre sig nok til at komme ud af den sækkestol!

Indefra børneværelset var der bum stille. Lukket dør.
Mor går ind og åbner døren til værelset.

Ved sengen står Ea med ryggen til døren.
I fuld gang med at give Rikke noget andet tøj på.
– ja altså noget der var pænere!

Normalt skreg Rikke altid når hun fik skiftet tøj.
Men nu sagde hun ikke en lyd.
Hun lå bare og kiggede op på mig med store søde øjne.

En lille fortælling fra den gang, som er blevet genfortalt i familien gang på gang.
Syntes nu den er så sød. Men det er jo også min søster.

 

For nyligt blev jeg spurgt om det ikke var hårdt at være 2 børn i en familie hvor den ene er autist.


Mit svar er klart, Jo!

Det har været rigtig hårdt for mig, og det har specielt været hårdt for min mor som var alene med os. Tænk alle de ting hun måtte igennem med udredning, kommune og alt dét der følger med. I forvejen må det være hårdt at være alene om 2 børn. Dét tager jeg hatten af for, big time nu hvor jeg selv er blevet mor.

Og jo det var svært at alt opmærksomheden går til søster, fordi hun har specielle behov, det var dét da.

Heldigvis har jeg nogle herlige bedsteforældre der altid har taget sig virkelig godt af mig, og givet mig de bedste oplevelser. Skønne sommerferier med ren forkælelse. Og hjemmelavet is-the.

Det var nu engang vilkårene. Igennem tiden har jeg kigget tilbage og grædt over mange ting. Men i dag ved også godt, at det kunne ikke ha’ været anderledes.

Hvis man tror lidt på det spirituelle, så siges det også at man selv vælger sin mor, sin far og sin søskende inden man bliver født. Fordi der er noget specielt man skal lære i dét her liv. Det er så op til den enkelte at vælge hvad man tror på.

Men i dag kan jeg se hvor mange ting min søster har lært mig,
som jeg umuligt kunne lære gennem en bog.
Noget jeg aldrig nogensinde ville være foruden.

 

Hun er så unik på sin egen dejlige måde, som kun hun kan være dét.

Dem der kender hende vil give mig ret. For der er ingen som hende.
I dag er min lillesøster Rikke 20 år gammel. Hun er en fantastisk pige!

Dét der altid har været hendes enorme styrke er hendes vilde, detaljerede fantasi, der er som en hel parallel verden. Hun kan se det hele for sig, så virkeligt som var det en film foran hendes øjne. Den måde hun kan fordybe sig på, hvor hun bare kan lukke alt andet ude.

Siden hun var helt lille har hun tegnet, tegnet, tegnet og tegnet i uendeligvis af timer – og gør det stadig. Hun tegner den verden som hun ser, og det er vildt hvad der kommer ud af det! Dem der kender hende har nok aldrig nået at se hende uden en blyant og papir i rygsækken, og er der lige en mulighed på 5 minutter til at tegne – så tager hun dén. Hver gang!

 

Jeg vil påstå at hun er det allermest passionerede menneske jeg kender!

Dét er ikke noget med “Find din passion” kurser, Passiontest eller noget andet, som søster lystig her. Nej dén passion er der bare, og har altid været der hos hende. Det bliver ved, som om hun aldrig bliver træt af det.

 

I går holdte hun sin allerførste Fernisering, i København, og det varmede mit hjerte at se de flotte tegninger komme til sin ret. Dét rør mig så meget at hun har opnået dét nu, så andre kan se hendes mesterværk, som hun brænder så meget for. Indtil nu har hun ihvertfald skabt 6 bøger kun udfra tegninger, med meget advanceret historier bag, nogle af dem fra 2. verdenskrig, nogle fra den fremtid ingen af os kender endnu.

Dét er så vildt! Du skal se dem en dag!

(Tegningen på billedet er min favorit)

Men igen tilbage til overskriften “Hvorfor jeg er glad for min søster er autist”
– for der er 2 dele i dét.

Nu har jeg fortalt hvor fantastisk hun er
Den anden del er hvad hun har lært mig, som jeg ikke ville være foruden.

 

1. At kommunikere med meget få ord

Her vil mine venner knække sammen af grin, for de ved jeg ikke er en kvinde af få ord. Bare se længden på det her blogindlæg. Oh God! Ej okay, lyt nu efter.

Da min søster var lille havde hun kun meget lidt sprog, og det sprog hun havde var hendes eget. Men alligevel forstod vi hinanden klart og tydeligt, som om vi havde en intern måde at forstå hinanden på. Ikke engang min mor forstod det blip, blop der blev sagt. Men det gjorde vi to.

Jeg troede vi bare havde den interne forståelse fordi vi var søskende. Men jeg har senere oplevet at stå med et lille pige der ikke havde noget sprog, som gik i min søns børnehave, og dér fik jeg selv samme fornemmelse – det var som om vi kunne snakke, uden at sige noget. Fascinerende at opleve.

 

2. At guide på en enkel måde trin for trin, både verbalt og visuelt

Det har stor betydning hvordan man overlevere en besked, det skal være så simpelt som muligt. Step-by-step guide som er nem at forstå. Hvis beskeden er for indviklet eller utydelig kan hun blive frustreret eller ked af det.

Min opvækst med hende har også lært mig at kommunikere visuelt. Med piktogrammer i forskellige afskygninger. Selv hendes værelser har jeg inddelt i zoner, farvekoder, ikoner for at gøre oprydning nemmere.

 

3. At opdage hvor sejt det er at være Autist

Min søster har lært mig at det er okay at være anderledes end de andre. Autister kan tilegne sig vilde evner, som vi andre aldrig nogensinde får. De er passionister på højeste niveau. Hun er faktisk pisse ligeglad med hvad andre tænker om hende, det har hun slet ikke tid til at tænke på.

Hendes selektive hukommelse gør at hun kun husker alle de fede ting, så som hvilken rækkefølge alle scenerne skal komme i, i Ringenes herre trilogien og præcist udpege hvilke scener der er ‘Extended version’. Men dog glemme de kedelige ting indenfor få minutter, som hvis man spørger ‘henter du ikke lige …’ for så går hun op på 1. salen, og så ser du hende ikke igen før der er mad.

Meget selektiv, husker kun det vigtigste 😉

 

4 . Lærte mig dét som jeg skulle bruge som mor

Udover at tiden med Rikke har udviklet mig til at være meget omsorgsfuld, så er der en anden ting jeg virkelig fik brug for da jeg blev mor. Da min søn viste tegn på at han havde brug for ekstra struktur i hans hverdag, huskede jeg på min søster, og huskede at børn lære og forstår bedst visuelt. Derfor udviklede jeg visuelle hjælpeværktøjer til ham, af forskellig art, der hjælper ham til at forstå ting visuelt, som kan være svære at forstå verbalt.

Bl.a. De visuelle Rutinekort jeg har udviklet giver ham den forudsigelighed han har brug for. Så han altid ved hvad der skal ske om morgenen når vi står op og om aftenen når han skal i seng, i hvilken rækkefølge. Det er en tryghed for ham, som har gjort ham mere medgørlig og rolig.

Der kom så gode resultater ud af det, at jeg har givet til hundredevis af familier. Find dem her >>

Så min barndom med min søster har rustet mig, til at blive den bedste mor jeg kan være, for min dreng med de specielle behov han har.

På de hårde dage med min søn skal jeg også bare huske mig selv på, at han også lære mig en helt masse om ham og om mig selv, som jeg skal bruge i livet. Vi har hver især vores ting vi skal igennem.

 

De visuelle værktøjer er ét af de vigtigste elementer i min passion og i mit liv i dag – og tænk den passion og evne havde jeg aldrig fået, hvis ikke min søster er lige præcis som hun er. Derfor stort tak til min søster for at lære mig så meget om livet og om mig selv.

Tak fordi du læste med, hele den lange vej. Omkring 1.600 ord faktisk!
Jeg håber det har givet dig noget at reflektere over i dit eget liv.

 

En lang fortælling for bare at sige…

> Vær’ stolt af den du er, med de kvaliteter, evner, skævheder du har.

Omfavn andre og se det gode i dem – også selvom de er anderledes end dig.
Selv hvis dit liv har givet dig sår, så kan du finde guldet og læringen i din fortid, så det kan styrke dig i din fremtid.

Med alt det her med i baggagen,
så drømmer jeg om en dag at…

…kunne hjælpe Rikke med at få indtalt alle historierne til hendes bøger og få dem transkriberet. For jeg er sikker på at mange teenagere ville elske at høre de historier. For tag endelig ikke fejl, de er sku også lidt uhyggelige nogle af dem.

…udvikle mange flere visuelle værktøjer til børn i hele verden med Autisme, Asperger syndrom og ADHD – og deres voksne, som forældre, bedsteforældre og pædagoger.

…holde aftener for søskende til autister, og lære dem at se hvor fantastiske de selv er. De skal vide de ikke er alene, og opdage hvor über sej deres søster eller bror egentlig er – selvom de også kan være besværlige. Min søster skal selvfølgelig være gæstevært!

Tak fordi du læste med <3 Wish me luck <3

Slut prut.

Fra Ea <3

 

Hvad gør din bror/søster til den sejeste?

Ea Marie

Forfatter Ea Marie

Ea Marie is the founder of Mommymind, a space where mom’s can develop personally, together with others and the creator of visual helping tools that helps woman and their kids in their daily life. Both with the same purpose – making life easier, more fun and colorful.

Flere indlæg af Ea Marie

Join the discussion One Comment

  • Christina siger:

    tak fordi du delte. har selv haft ansvar for min mands lillestøster som højtsandsynligt har ADHD og måske andre ting også men er nu tilbage i slummen i Brasilien (pga. udvisning) det har været ekstrem svært at forstå hende, men din historie har jeg fået et større indblik i hendes adfærd. Jeg lavde også sådan et visuel over opgaver og hvad hun skulle huske. hende og hendes bror kom fra nul retningslinijer så tandbøstning og bad var ikke en naturlig ting og noget der skulle huskes selvom de var 10 og 11år. det er også godt til børn der ikke har problemer fordi mange børn vil gerne kunne selv og ved at kigge på sådan en plan kan de selv finde ud af det. uden mor er efter dem

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This