Giv det videre

Knæk Cancer – Om hvem der hjælper hvem

Af 25. oktober 2015

Hertil aften sidder jeg og ser Knæk Cancer, som er noget vi alle er berørt af på hver vores måde. Det er slet ikke til at holde tårerne tilbage. Jeg ligger her på sofaen med dynen og er egentlig træt, det har jeg faktisk været meget af dagen idag, og af en eller anden grund været lidt i nede på energi. Jeg har ikke været så glad idag som jeg plejer, og har nu bare accepteret at jeg har brug for at koble af og give min hjerne luft. Matti har løbet rundt i begejstring det meste af dagen, spring fyldt af energi. Faktisk har jeg været lidt irriteret idag og ville bare ønske mig hen i min drømme bjælkehytte blandt bjergene for mig selv og bare være, og tænke.

Som timerne gik kunne jeg ikke lade være at blive opslugt af de rørende historier som de her smukke mennesker i programmet der fortæller og syntes det er helt fantastisk den måde så mange mennesker på hver sin måde har støttet aktivt op om Knæk Cancer, så kreativt, hjertevarmt og betænksomt. Selv små børn der har lavet perleplader i massevis.

Min kæreste er faldet i søvn på værelset med Matti, mens jeg ligger her totalt opslugt af Knæk Cancer i fjernsynet. En kvindes historie rammer mig direkte i mit hjerte, så tårerne bare løber ned af mine kinder. En mor fortæller at hun er blevet ramt af uhelbredelig kræft. Hun har 3 mindre børn, som hun har valgt at fortælle sandheden, om at hun skal dø en dag.

At høre hendes og børnenes historie, om…
– hvordan hun forberedte sine børn på den dag hun ikke var der mere
– dét med at få det bedste ud af den tid man har sammen
– frygten om børnene vil huske hende når de bliver voksne
– ønsker om at børnene skal finde det de virkelig brænder for

Hun satte mit liv i perspektiv på så kort tid.

Nu savner jeg mine drenge der ligger inde på værelset. Savner dem helt vildt.

Jeg spørger mig selv om vi har levet den her dag til fulde, har vi nu nydt den nok. Ingen ved hvornår sygdom kan ramme, og lige meget hvad så ved vi slet ikke hvor lang tid nogen af os har tilbage. Hun har rørt så mange hjerter idag, som sikkert også har spurgt sig selv om de selv samme spørgsmål. Dét er det perspektiv vi har brug for at få, når vi kører i spin over vores udfordringer, små irriterende ting og praktiske gøremål.

Vi kommer til at glemme hvad der virkelig er vigtigt for os.

Et citat popper op i mit hovede, der siger noget i den her retning… “When you stand by the end of your life, and you ask yourself, did you live, did you love, did you matter? Be sure you can answer” @ Brendon Burchard

Lige i dag er jeg ikke sikker på jeg kunne svare, for jo, dagen har været god, men har jeg været så nærværende som jeg gerne ville være? Mit ærlig svar er nej, ikke i dag. Fuck!

Det viser mig styrken i historien, og vigtigheden af at man deler sin historie med andre. For historierne idag har virkelig givet noget til mit liv, og husker mig igen på hvad der er det vigtigste.

3 Mennesker i mit liv er lige nu påvirket er kræft, på hver sin måde.
– Min fætter Casper har for lidt over en måned siden, fået en ny lever, fordi hans gamle var syg og havde mange kræftknuder i. Leveren kom i rette tid for at redde ham.
– Min farmor har fået strålebehandling for brystkræft, efter hun har fået fjernet brystet. Sårene fra strålingen er snart helet.
– Min morfars søster, faster Hanne har lungekræft som hun behandles for i øjeblikket.

Så kræft er i løbet af kort tid kommet bragende ind i vores familie, og kan da ikke lade være at tænke, at det her møg i virkeligheden kan ramme hvem som helst af os.

Så i aften har jeg virkelig indset hvor vigtigt det er at vi, du og jeg kan…

– Være den som vi virkelig er, ligemeget hvem vi er sammen med
– Udleve de drømme og længsler vi har
– Dyrke det vi brænder for der gør os begejstrede og inderligt glade
– Udvikle stærke bånd med de vigtige mennesker i vores liv
– Være taknemmelig for den tid vi har her i livet, og dem vi får lov at dele det med

Mine tanker går til de kære familier derude der kæmper med kræften, bekymringerne, sorgen, tårerne, og alt det andet der følger med. Til alle dem der tænker på nogle de har mistet, som de savner. Lad alle de sårbare, varme hjerter finde ekstra trøst og kærlighed i dag <3

Ea <3

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
Ea Marie

Forfatter Ea Marie

Ea Marie is the founder of Mommymind, a space where mom’s can develop personally, together with others and the creator of visual helping tools that helps woman and their kids in their daily life. Both with the same purpose – making life easier, more fun and colorful.

Flere indlæg af Ea Marie

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This