Giv det videre

Manden i toget der fik nye labels

Af 23. oktober 2015 11 Comments

En fortælling om da jeg i onsdags mødte en mand, der virkelig havde brug for at nogle så ham for den han var. Oplevelsen der blev til en dag jeg sent vil glemme, som gjorde en forskel for et andet menneske med kun 5 minutter og 4 post-its.

 

På vej til københavn sidder jeg i toget, sidder og tænker i min egen verden, da en mand kommer ind i toget.

Han kommer gående lidt fra side til side, og ser forholdsvis glad ud, sætter sig ned på sædet foran mig med et dump. Han sidder med ryggen til mig, så hvad jeg kan se er hans skuldre, nakke og hoved, med den smarte hat der varmer hovedet, men stopper lige over øerne. Lige sådan én hat som min elskede morfar har.

Jeg kender ikke denne mand, og jeg prøver ikke at dømme, men kan ikke undgå at lægge mærke til lugten af øl, ikke en stærk lugt, men bare.. ehm.. en dunst. Jeg sidder og kigger direkte ind i nakken på ham, og prøver i min egen fantasi at fornemme hvad han er for et menneske. Alt i mens en dobbelt morgenbajer knappes op med ét “sccchhh”, han griner og smiler lidt for sig selv og mumler engang i mellem et par ord, jeg ikke helt forstod.

Nysgerrigheden om ham voksede hos mig. Gad vide hvad han er for et menneske, hvad er der sket i hans liv som har bragt ham til hvor han er lige nu. Hvad er det hans øl giver ham og hvad er det han savner. Jeg er helt sikker på jeg vil gøre en forskel i hans liv idag, men jeg ved ikke hvordan.

Måske kunne jeg sætte mig op ved siden af ham og bare snakke. Spørge ham hvad der er hans største udfordring i hans liv lige nu – men vil det grave ham dybere ned? Spørge ham om hvad der har forvandlet ham i hans liv – men tænk hvis han ikke føler sig forvandlet, på nogen positiv måde? For når alt kommer til alt ved jeg ikke noget om ham, og hvis vi skulle snakke så ville jeg gerne lytte. Men var klar over at de 4 minutter der var tilbage inden jeg skulle stå af toget på Vanløse station, dét var ikke nok til at høre hans livs historie.

Så hvad kunne jeg gøre for et fremmed menneske?

Jeg spørger mig selv. Hvad er det virkelig han har brug for i dag? Bare ud fra rent gætteri. Fornemmelsen er tydelig, men i virkeligheden ved jeg faktisk ikke hvad han har brug for. Men nu ved jeg hvad jeg gerne vil give ham idag, som er…

Han skal føle sig set, føle sig speciel, føle at det giver mening at han er her. Han er vigtig. Og jeg håber… at han får en god og givende solskinsdag. Selvom det er overskyet og skyerne truer med regn, så vil jeg have solen til at skinne i ham.

2 Muligheder byder sig i mit hovede. Jeg har nu 3 minutter tilbage til at gøre en forskel.
– Hvis jeg tager toget ét stop længere så har jeg 1 minut mere sammen med ham.
– Jeg har postits og tuscher i min dametaske, dem kan jeg bruge… til noget.

Nu har jeg eddermame travlt.

Jeg skriver på en orange post-it “Du er unik”
Jeg skriver på en lilla post-it “Du er vigtig”
Jeg skriver på en grøn post-it “Du er speciel”
Jeg skriver på en gul post-it “Hav en god dag”

Dem vil jeg give ham.

Før jeg nå at skrive færdig så rejser han sig op. Fuck tænker jeg, nu går han.
Men hov jeg skal også af her.

Han stiller sig ud i mellemgangen af toget og går straks igang med at pjatte med en lille pige, der ser ham gennem glasset. Hun står med hænderne på ruden og det største smil og kigger op på ham. Han fjoller og kommunikere med den lille pige og da jeg går ud i mellemgangen til ham ser jeg så tydeligt julelysene i hendes øjne. Hvad der rør mig er at se hendes glade ansigt og høre hans glæde ved at have kontakt med hende, og jeg tænker ved mig selv “Se det søde lille barn, 1-1,5 år gammel står der og er helt forelsket i ham, hun dømmer ikke, hun ser bare det fantastiske han er…”

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Most important” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_text_color=”#03b289″]

Jeg stiller mig helt op ved siden af ham med mine post-its i hænderne. Snart vender han hovedet om og kigger på mig. Jeg smiler til ham og siger “Jeg har noget til dig” og giver ham det første kort. “Du er unik” læser han op fra sin post-it. “Waow hvad skal jeg gøre med dén? Skal jeg sætte den her?” spørger han og sætter den fast på sin sorte fleecetrøje. “Det var da en god idé udbryder jeg” og giver ham endnu én, hvor der står “Du er vigtig” som han også sætter på sin trøje, i mens jeg hjælper ham med at sætte de sidste 2 post-its på ham. For nu er toget stoppet, dørene åbner og vi skal ud.

Inden vi træder ud af toget, mens jeg står her og trykker den sidste post-it på plads, sker der et skift i mig. Jeg står nu i en vinkel hvor jeg kan se ham skråt fra siden, med mine hænder på hans brystkasse og se de her farverige “labels” som jeg har hjulpet ham med at sætte på sig selv.

Først nu går det rigtigt op for mig, at jeg har hjulpet ham med at sætte nogle gode labels, etiketter, ord på ham, som jeg håber han vil huske altid.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”]

Hvor mange gange har han mon ikke sagt ubehagelige ting til sig selv, kaldt sig selv grimme ting og hvor mange gange har andres drømmende blikke ikke hjulpet med at sætte dårlige ord på dén han er. Aldrig havde jeg tænkt på, at en tilfældig person han møder idag kan hjælpe ham med psykisk som fysisk at sætte nogle positive ord på det menneske han er af kød og blod. Selvom jeg ikke kender ham så ved jeg da at han stadig er et menneske med et hjerte, og han hat kæmpet med livet, sikkert i mange år. Midt i kampen er det dér man aller mest har brug for at få et skulderklap fra et andet menneske og vide “Jeg er god nok”.

Vi går ud af toget sammen og han udbryder “Waow! Det her er der aldrig nogen der har gjort for mig før”. Jeg smiler bare til ham og ved ikke helt hvad jeg skal sige, jeg kigger bare på ham. Min tanke er “Nej, jeg har heller aldrig gjort sådan noget før, det faldt mig bare ind, at det ville jeg gøre”. Men jeg ved jeg ikke behøves at sige så meget mere, jeg er dér bare lige foran ham og mit svar bliver “Naarj, men ved du hvad? Du må også godt få en stor krammer! Vil du gerne dét?” – “JA, det vil jeg meget gerne” og en kæmpe krammer bliver til virkelighed. Hans smil trækker sig helt op over øerne på ham og det samme sker for mig. Vi smiler stort til hinanden “Hej hej” siger jeg og vender mig om og går videre, mens han råber “Hav en god dag!”. “Tak i lige måde” lyder det fra mig og jeg går videre hen af tog perronen med det største glade fjæs og tænker “Ved du hvad? Dét her er livet.”

Resten af turen smiler jeg bare og ved med mig selv, at jeg vil gøre det igen så snart jeg får chancen. For hver dag prøver jeg at gøre en forskel, men på dén her måde gjorde jeg en tydelig forskel der virkelig kunne mærkes, og hvad det kostede mig var 5 minutter og 4 post-its.

Tænk det havde jeg aldrig troet, at den her morgen skulle komme til at betyde så meget.

Så hvorfor deler jeg det med dig?

Det gør jeg fordi er er så vigtigt at lægge mærke til hvordan små ting vi gør for hinanden, endda for fremmede kan gøre en stor forskel for deres dag, og måske deres uge, måned eller liv. Måske vil netop den lille oplevelse, på den her dag være dét der fortælles videre om, dét som sætter nye tanker eller beslutninger igang. Noget som der varmer på en ellers kold og måske endda dyster dag.

Du ved aldrig, måske giver du den her person præcis det han/hun havde brug for den her dag.

Jeg håber at du vil huske denne historie, næste gang du på din vej møder et menneske der virker som om han/hun har brug for noget positivt med på sin vej. Og hun du bestemmer hvad denne positive ting skal være.

Tænk hvis vi alle sammen åbnede os lidt mere. Smilede mere til hinanden og viste hinanden den omtanke. Omtanke som vi alle indeholder, men som vi desværre får overbevist os selv om at vi ikke altid kan vise til fremmede. For hey, jeg kender ham jo ikke? Eller hvad ville hun ikke sige hvis jeg gjorde det?

Men hvad nu hvis den her lille ting gjorde hele forskellen?

En lille ting, som at holde døren, smile til dem der er omkring dig, følge en gangbesværet over vejen, sludre med en person der virker lidt ensom i dag, give en lækker snack til en hjemløs eller en iskold vand på en varm sommerdag. Det behøves ikke være store vilde ting, for selv de små ting gør en forskel.

Hvornår har du haft et øjeblik i dit liv hvor du gjorde noget for en anden, der gav dig den dér fede følelse inden i?

Noget du gjorde for en ven, veninde, én fra din familie, en kollega eller måske en helt fremmed. Noget der gjorde dig glad, følelsen af at have gjort en forskel eller en god gerning?

Jeg vil glæde mig til at høre om dine oplevelser, og jeg er sikker på netop dét vil være med til at inspirere andre, til at se hvor nemt det faktisk kan være at gøre andre mennesker glade.

Tak for dig <3

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Text” background_layout=”light” text_orientation=”center” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid”] [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row][/et_pb_row][/et_pb_section]
Ea Marie

Forfatter Ea Marie

Ea Marie is the founder of Mommymind, a space where mom’s can develop personally, together with others and the creator of visual helping tools that helps woman and their kids in their daily life. Both with the same purpose – making life easier, more fun and colorful.

Flere indlæg af Ea Marie

Join the discussion 11 Comments

  • Wauw. Wauw. Wauw. Hvor er du fantastisk og inspirerende Ea. Du sætter tanker igang. Og inspirerer alle andre til at gå ud og gøre en forskel for en anden og for sig selv.

    • Ea Marie siger:

      Tak kære Pernille! Hvor er det dejligt at høre, specielt fra din mund, for du er et menneske der virkelig har åbnet mine øjne. Jeg er meget facineret af dig og din evne til at håndtere livet også når det gør ondt, og vende det om til noget positivt <3 Tak for din besked! 🙂

  • Martin E johansen siger:

    ❤️
    Jeg var så Stolt af dig i torsdags. Endnu mere dag

    • Ea Marie siger:

      Tusind tak Martin! Jeg lagde godt mærke til hvordan du smilede. Det glæder mig at du er stolt, også i dag. Tak fordi du kom og lyttede, og ikke mindst læste 🙂

  • Tommy Christensen siger:

    Tidligere GrafiSKP 😉

  • Sidrah siger:

    Skønne Ea! Du er da bare for dejligt et menneske!! Det er folk som dig der gør en forskel. En STOR forskel! Hvad ville verden ikke være hvis flere af os åbnede vores sind, og istedetfor at gå i egne tanker og fokuser på sig selv og sit eget liv, vendte fokus ud mod andre. Fokuserede på at give, at glæde andre, og at gøre verden et bedre sted at leve i, ikke kun for os selv, men for vores medmennesker og for de kommende generationer.

    • Ea Marie siger:

      Tusind tak kære Sidrah! Hvor er det dejligt at mærke din begejstring. Jeg håber ligesom dig at vi alle sammen kan blive bedre til at være åbne overfor hinanden, også dem vi er vant til at dømme. Det er så lidt der skal til nogle gange <3

  • Jette Diaby siger:

    Hvordan jeg pludselig kom ind på din historie, ved jeg virkelig ikke. Men det er jeg så uendelig glad for sket, det betyder intet, at det afbrød mig i noget andet.
    Din helt unikke måde at beskrive oplevelsen, tanker, følelser og handlinger både fra din og hans side, var så fangende og autentisk. Vidste jeg ikke bedre, ja så kunne jeg lige så godt havde været i toget som tankelæser. Det føltes sådan og selv billederne kom på ( billeder er ikke det, der kommer nemmest til mig). Jeg håber virkelig, at dem der så din handling og hændelsen, blev påvirket og “rusket” lidt op i – præsis som jeg gør som læser. Ea, jeg er sikker på, du vil få så mange unikke oplevelser med din tilgang til mennesker og dem der bliver mødt af dig, får noget helt specielt af dig, fordi du er autentisk i dit lys.

    • Ea Marie siger:

      Tusind tak Jette! Det varmer mit hjerte og rør mig dybt, at min deling af oplevelsen har gjort en forskel for dig. Det var dog den dejligste tilbagemeldning <3 Tusind tak fordi du valgte at læse det og sætte ord på de tanker det satte i gang hos dig - det gør mig glad.

      Ea <3

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pin It on Pinterest

Shares
Share This