Skip to main content

Nem Opskrift til 12 personer

Længere nede finder du alternative måder at lave Mumse Chokoladekagen på; uden æg, mel, glutenfri, uden sukker og endda som romkugler!

Jeg har altid været ellevild med den hér chokoladekage! fra dén dag min kollega for 10 år siden tog den med på arbejde. Siden har jeg bagt den MANGE gange, justeret i opskriften og anbefalet den til alle jeg kender.

Jeg lavet mange forskellige variationer, så den kunne nydes glutenfri, sukkerfri og vegansk – uden æg og mælk. Den er endda også blevet til romkugler!

Se de alternative opskrifter, længere nede på siden.

Ingredienser

3 spsk.  4 spsk. kakao (med top)
250 gram hvedemel
300 gram  150 gram sukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 knps. salt
2 æg M/L
150 gram smør
2,5 dl. vand  plus, minus

Den oprindelige opskrift af Helle Brodt Hansen, som hun har givet videre fra sin farfar og delt på dk-kogebogen.dk

Portionsstørrelse
Hvor mange mennesker bager du kage til?

12 personer =
Lav en almindelig portion

24 personer =
Lav en dobbelt portion

Hvis du er typen der spiser STORE stykker kage ligesom mig, så skal du nok forvente at lave en dobbelt op.

Forberedelser

Så skal du bruge…

  • Stor skål
  • Piskeris eller el-pisker
  • Strikkepind eller tandstik
  • Tænd ovnen på 200 grader

Vælg Bageform

  • Springform
  • Bradepande
  • Muffin forme
  • Glasfad
  • Brødform
Bageform bradepande og muffin form

Sådan gør du

1. Bland de tørre dele sammen:
Mel, Kakao, Sukker, Bagepulver, Natron & Salt

2. Smelt smørret i en lille gryde eller mikrobølgeovnen.

3. Tilføj æg, vand og smeltet smør. Pisk med el-pisker eller piskeris.

Sådan skal konsistensen være

Konsistensen må ikke være for tyk, for så bliver kagen tør. Heller ikke for tynd, for så bliver bagetiden enormt lang. Så vi skal finde et mellempunkt hvor dejen fint kan glide ud af skålen og ned i bageformen.

Chokoladekage dej konsistens

4. Hæld dejen i bageformen
Smør din bageform med smør og drys mel på eller brug bagepapir.

5. Sæt kagen i en forvarmet ovn på 200* (ikke varmluft).
Rotér gerne kagen halvvejs, så den bliver bagt lige meget på hver side.

Bagetid 30-70 minutter

Hvor længe din chokoladekage skal have i ovnen, kommer an på; hvor stor en portion du har lavet, konsistensen på din dej, formen på din bageform, materialet formen er lavet af og styrken af din ovn.

Som udgangspunkt skal kagen have 35 min. i ovnen på 200 grader.
Nogle oplever at skulle op på mere end 60 min. før den er færdig.

6. Test kagen!
Derfor må vi undervejs teste kagen med en strikkepind, gaffel eller tandstik, for at se om den er færdig – og klar til at komme ud af ovnen.

Er der stadig meget dej på strikkepinden? Giv kagen ekstra tid.
Sidder der ingen dej på strikkepinden? Så har kagen fået for meget.

7. Gå aldrig ned på topping siger nogen, men Mumse Chokoladekagen kan nydes som den er. 
Vælg selv om du vil toppe den med glasur, nutella, revet chokolade, hakkede nødder, bær m.m.

Chokoladekage med topping, nutella, revet chokolade og hindbær

Opbevarings tip!
Dét siges… (og jeg er enig!) at kagen kun bliver bedre af at komme i køleskabet eller blive lagt i fryseren – indtil den skal spises. Mums!

Hvornår er det rigtige tidspunkt at tage kagen ud?

Jeg plejer at sætte første timer til 30 minutter. Test kagen med strikkepind og giv den 5-10 minutter mere. Test igen, til den er færdig. Du kan tage den ud af ovnen, når der stadig sidder lidt klæg dej på strikkepinden.

Du må gerne tage kagen ud af formen med det samme, hvis du har brugt bagepapir – så undgår du at den bliver tør.

På den måde sikre du, at din chokoladekage bliver virkelig mums og alletiders!

Alletiders Mumse Chokoladekage Bagetid

Du kan følge opskriften herover, eller mixe din egen mumse chokoladekage opskrift, efter din egen smag og de ingredienser du har i skabet.

Byg din egen Mumse Chokoladekage der er alletiders og absolut mums! – Trin for trin opskrift der guider dig uden om gluten, sukker og æg.

Glutenfri Chokolade kage – mums for mavsen.

Bliver din mave oppustet eller gør ondt når du spiser bagværk med gluten i, så prøv at erstatte hvedemel med en alternativ mel blanding uden gluten.

Du kan meget muligt købe en glutenfri mel-blanding i dit yndlings supermarked, hvilket er en kæmpe gave i dag, da man før i tiden måtte mikse sin egen.

Hvis du hellere selv vil mikse en glutenfri mel-blanding med mel du har i skabet kan du vælge i mellem disse – hver af dem vil give et forskelligt resultat, derfor er mange mel opskrifter mixet af en blanding af flere forskellige slags mel, for at give lidt forskellige strukturer i kagen. Mix en mel-blanding af dét du har; rismel, boghvede-mel, majsmel, havre-mel og mandel-mel.

Tilføj 10 gram loppefrøskaller til 1 portion chokolade kage – for at hjælpe med at skabe struktur der bidrager til en luftig svampet kage.

Så til Romkuglerne!

Lav dine egne Mumse Chokolade (og næsten veganske) romkugler.

Når du har lavet en mums chokoladekage, som måske er kikset lidt, blevet tør kan du lave den om til romkugler istedet for at smide den ud. Du kan også lave en Mumse chokoladekage helt med vilje til formålet, som er helt uden sukker og blande den med de øvrige romkugle ingredisenser.

Uuuuf, det kræver kærlighed og tid, men det er romkugler dine venner, kollegaer og familie aldrig glemmer.

Veganske romkugler mixet med mega mums chokoladekage med nødde topping

Ingredienser

Mumse Romkugler

  • 1 portion mumse chokoladekage (så stor en portion du har lyst til at lægge i, hvis nu… hvem ved, du kom til at spise halvdelen kagen før du nåede hertil)
  • 1 dåse kidneybønner eller sorte bønner (drænet)
  • 200 gram bløde dadler eller rosiner – der har ligget i blød i opkogt vand
  • 1-3 dl havregryn – indtil konsistensen er fast
  • 2 spsk. rå kakao – kan udelades
  • 1 spsk. hindbær marmelade
  • 2 tsk. rom essens

Chokolade overtræk og knasende pynt:

  • 400 gram mørk chokolade
  • Kokosmel eller hakkede (gerne ristede) nødder

Portionsstørrelse
Der er romkugler nok til 18 romkugle-elskende mennesker.

Udstyr: Dét er ret så nødvendigt med en foodprocessor til dine romkugler, så bliver de allerbedst – medmindre du har en usædvanlig viljestyrke.

Fremgangsmåde – Sådan gør du

  1. Bland alle disse ingredienser i din foodprocessor og blend til massen er så fast som muligt. Derefter sættes den i køleskabet 2 timer.
  2. Nu er romkugle massen så fast at du kan forme den med hænderne. Brug en spiseske til at forme bollerne i hånden – brug handsker hvis du ikke vil snaskes helt til.
  3. Læg romkuglerne i en beholder du efterfølgende kan sætte i fryseren – vigtigt trick for et tykt lag chokolade overtræk, som er uimodståeligt mums! – Opdel dem evt. med madpapir, hvis de skal ligge i flere lag.
  4. Når de er frostene opvarmer du din chokolade i et vandbad; en porcelænsskål sat oven på en lille gryde med kogende vand der står og damper op på din skål. Eller varm direkte – og meget forsigtigt, i lille gryde, du bestemmer.
Smeltet chokolade overtræk til veganske romkugler mixet med mums chokoladekage – du vælger om den skal være glutenfri, vegansk eller kun med frugtsukker

Nu er romkugle dejen færdig, nu skal de overtrækkes med lækker chokolade og knas…

  1. Gør en anden skål klar med kokosmel – til dig der elsker kokos
  2. Tag nu en frosten romkugle fra fryseren og vend i den smeltede chokolade, og læg den nu direkte i skålen med kokosmel og brug en ske til at drysse kokosmel hele vejen omkring den.
  3. Læg nu romkuglen på et fad med bagepapir inde i køleskabet.
  4. Er du mere til de knasende nødder, så rist dem gerne på forhånd så de er kølet af, hakket og klar til at blive drysset på dine chokolade overtrukne romkugler. Nu ind i køleskabet med dem.
  5. Ved du at du selv eller dine gæster er særligt festlige og fan af krymmel, så kan du også dekorere dine romkugler med din yndlings kage pynt. Det er rart der er lidt til forskelligt til enhver smag.
  6. Lad romkuglerne stå i køleskabet og tø helt op en halv times tid.
  7. Nu er dine romkugler klar til dig og dine yndlings mennesker. Jeg vil gerne love dig at du får både ros og jublende fans. Tit og ofte er én romkugle rigeligt, for de mætter godt den chokolade elskende tand. Mums!

Bonus tip: Elsker du tyk og knasende chokolade? Så kan du tage din færdige chokolade-overtrukne romkugle med kokos på og give den et lag chokolade overtræk ekstra, efter den har stået i køleskabet 5 min. Uf, så lækkert kan jeg godt love dig 🙂

God fornøjelse <3

Image credits: Romkugler; Fotograf Yulia Khlebnikova, Unsplash. Smeltet chokolade; Fotograf Maria Georgieva, Unplash

Skriv en kommentar